Urte- og frugtte

Urtethe har i den klassiske forstand intet med the at gøre, da urtethe ikke indeholder noget egentlig the: altså ingen blade eller andet materiale der stammer fra Camellia Sinensis. For nemhedens skyld kalder vi dog begge varianter for the i dag. Urte- og frugt theer er tørrede blandinger af eksempelvis urter, blade, blomster og frugt. Nedenfor finder du vores udvalg af urte- og frugt theer.

Mere om:

Urte- og frugtte

Hvad er urtethe?

Urtethe har i den klassiske forstand intet med the at gøre, da urtethe ikke indeholder noget egentlig the: altså ingen blade eller andet materiale der stammer fra Camellia Sinensis - theplanten bag sort, oolong, grøn og hvid the.

Da urtethe brygges på linje med rigtige theer, har vi gennem tiden valgt, at de mange tørrede blandinger af forskellige urter, blade, blomster, rødder og bark også kaldes for the.

I en urtethe bliver der ofte tilføjet lakridsrod. Lakridsroden har den virkning, at det giver bryggen en dejlig fylde og dyb eftersmag. Det giver ofte også urtetheen en del af den særlige sødme, som mange mennesker holder af.

To klassikere indenfor urtethe er den populære Kamillethe og den smagfulde Lakrids The.

Hvad er frugt the?

Frugt the er, ligesom urtethe, ikke en "rigtig" the, da teplanten Camellia Sinensis ikke optræder i frugt the.

Hvor urtethe er flere hundrede år gammel, er frugt the et nyere koncept udviklet i 70'erne. Den unge alder har dog ikke stoppet frugt theen i hurtigt at blive en klassiker i rigtig mange hjem.

Frugt the er bygget på tørrede frugter. Ofte starter man med en base af hyben, æble eller hibiscus, hvorefter der kan tilsættes blandt andet flere frugter, rene olier, blomster eller forskellige urter. 

Er der koffein i urte- og frugt the?

Urte og frugt theer indeholder ikke koffein. Koffein i the kommer fra teplanten Camellia Sinensis. I urte og frugt theer er der ingen theblade, derfor er disse typer af the uden koffein.

Hvis din the indeholder theblade fra Camellia Sinensis, er der til gengæld koffein i theen. Mængden vil dog variere efter typen af the. Generelt er der ikke tale om store mængder koffein.

Sådan brygger du den perfekte urte- og frugt the

Ved brygning af urte- og frugt theer, vil det ofte være anbefalet at anvende højere temperaturer og længere trækketid, i forhold til brygning af de øvrige typer af the.

Theen har typisk ikke tendens til at blive bitter trods en høj bryggetemperatur. Desuden vil smagen være kraftigere ved længere trækketider.

Vi anbefaler, at du brygger din the ud fra instrukserne på din thes emballage.

Typisk gælder følgende bryggeforhold ved brygning af urte- og frugt theer:

Mængde: 1 g. the per 100 ml. vand

Temperatur: 95° - 100°

Trækketid: 6 - 12 min.

OPBEVARING OG HOLDBARHED

The bliver aldrig rigtig ’dårlig’. Dog kan smagen blive kedelig, specielt ved forkert opbevaring af theen.

Holdbarhed kan variere alt efter hvilken type the, der er tale om. Med den korrekte opbevaring, kan en thes levetid forlænges betydeligt.

Opbevar din the tørt og væk fra fugt, samt borte fra stærke aromaer, som kaffe og krydderier.

Da theblade er af organisk materiale, kan fugt i de værste tilfælde resultere i råd og mug. Undgå sollys og forsegl theen så godt som muligt. Opbevar helst theen køligt.