Grøn te

Grøn the kan i dag fås i et hav af forskellige smagsvarianter. Hos Østerlandsk Thehus tilbyder vi derfor et bredt udvalg af grøn the fra hele verden. Vores sortiment spænder over de ypperste kvaliteter af grøn the til de mere traditionelle rene kvaliteter, aromatiseret grøn the samt husets egne grøn the blandinger. Vi har desuden både økologiske og ikke-økologiske varianter. Nedenfor finder du vores udvalg af grønne theer.

Mere om:

Grøn te (the)

Hvad er grøn the?

Grøn the laves ved hjælp af teplanten, Camellia Sinensis, ligesom hvid, gul, oolong og sort the.

Trods oprindelsen fra samme plante, er der stor forskel på smag og egenskaber hos de forskellige typer af the. Denne forskel opstår ved forskellig behandling af de grønne theblade efter plukning, blandt andet ud fra mængden af oxidering (tebladendes reaktion på ilt).

Grøn the er kendetegnet ved, at oxideringen er stoppet og/eller forhindret.

Det siges ofte, at grøn the er mildere i smagen end sort, men dette er ikke nødvendigvis altid tilfældet. Grøn the kan være mild og let i smagen, men den kan også være kraftig og fyldig - alt efter hvordan den behandles.

En ting, de grønne theer har tilfælles, er det høje indhold af antioxidanter og det lave indhold af tanniner. Fordi grøn the indeholder relativt lidt tannin, vil man ofte slippe for den følelse af tørhed i munden, som eksempelvis sort the kan give.

Grøn the bliver hovedsaligt drukket i Asien, men er over de senere år blevet mere populær i den vestlige verden, blandt andet pga. helsetrends og påståede sundhedsfremmende egenskaber. Specielt det høje indhold af antioxidanter og vitaminer er med til at øge efterspørgslen i vesten. 

Mange lande producerer i dag grøn the. Kina og Japan er dog stadig de traditionelle og mest eftertragtede producenter. 

De kinesiske grønne theer er typisk mere lysegule og gyldne i farven, og bladene ser lidt mere visne og tørre ud - hvorimod de japanske grønne theer, der har en mere grøn eller mørkegrøn farve, samt mere friske og bløde theblade.

Denne forskel skyldes bl.a. de forskellige fixing-traditioner under produktionen, hvor oxidationen stoppes.

Populær igennem årtusinder

Grøn the stammer fra Kina, hvor den har været anvendt i traditionel kinesisk kultur i årtusinder. Senere hen bredte anvendelsen af grøn the sig til andre dele af Asien og siden også til Vesten, hvor grøn te stadig er et vigtigt komponent på bordet ved theselskaber.

Siden oldtiden, har grøn the været kendt for at have særlige egenskaber. Mange beretter om positive virkninger ved grøn the, men der er også berettet om bivirkninger opstået ved eksempelvis allergi eller indtag i store mængder.

Det er meget almindelig at drikke grøn the - men vidste du, at grøn the også bruges til andre formål og i forskellige udgaver?

Udover som fast inventar på bordet ved mange theselskaber, bruges grøn the også som medicinsk drik, som kosttilskud - og så er den også populær i kosmetik. Theens anvendelser må siges at være mange.

Produktion af grøn the

Produktionen af den grønne the starter som sagt med theplanten, Camellia Sinensis.

Som nævnt, kendetegnes grøn the ved, at oxideringen af de friske blade er forhindret/stoppet - modsat sort the, hvor en særlig høj oxidationen udgør et vigtigt komponent.

For at stoppe oxidationen af thebladene, gennemgår de en proces kaldet 'fixing'.

Fixing er en varmebehandlings-proces, hvor de friske blade enten bliver ristet eller dampet. For at deaktivere enzymerne, som reagerer med luften, skal thebladene varmes op til en minimumtemperatur på ca. 65 °C.  

Denne varmebehandling er med til at adskille grøn the fra hvid the; hvid the lægges nemlig til tørring efter plukning.

Fixing-metoden ved produktion af grøn the kan variere; I Kina foregår fixing traditionelt ved at riste theen. I gamle dage foregik det i hånden med en wok - en teknik, som stadig anvendes af dygtige håndværkere i dag, som producere the af høje kvaliteter.

I dag er ristningen mange steder blevet mekaniseret, men selve kerneprocessen er den samme. 

I Japan foregår fixing som regel ved at dampe theen. Ligesom i Kina foregik dette manuelt i gamle dage, hvorimod det i dag kun er meget få eksklusive theproducenter, som damper og producerer theen i hånden.

I stil med Kina, og måske endda i højere grad, har automatiserede maskiner overtaget dampningen af theen i Japan. 

SÅDAN BRYGGER DU DEN PERFEKTE grønne THE

Vi anbefaler, at du brygger din the ud fra instrukserne på din thes emballage.

Typisk gælder følgende bryggeforhold ved brygning af grønne theer:

Mængde: 1 g. the per 100 ml. vand

Temperatur: 75° - 80°

Trækketid: 2 - 3 min.

Matcha: Pulveriseret, grøn the

Måske er du stødt på ordet Matcha flere gange igennem de senere år og har undret dig over, hvad Matcha egentlig er? Nu skal du høre.

Matcha er en pulveriseret grøn the fra Japan.

Produktionen starter faktisk allerede før bladene bliver høstet. Der lægges nemlig skygge henover planterne, i form af siv eller kunststofmåtter, allerede tre til fire uger inden høsten.

Efter plukningen af theen bliver stilke og venerne i bladene fjernet, hvorefter bladene bliver knust til et fint pulver.

Drikken af samme navn, drikkes ved at opløse pulveret i vand og piske det sammen. I modsætning til den klassiske metode, hvor vand og theblade bliver separeret efter bryg. Det er ganske normalt at indtage nogle af selve thebladene, når man drikker matcha.

Dette betyder dog også, at indtaget af indholdsstoffer, som eksempelvis koffein og antioxidanter, er betydeligt højere ved indtagelse af matcha end ved indtagelse af andet the.

Matcha bliver inddelt i tre forskellige 'grader', alt efter den tiltænkte anvendelse.

  • Ceremoni grade: Den højeste kvalitet, der er tiltænkt brug under den japanske te-ceremoni, hvor teen bliver drukket.  
  • Premium grade: Den mellemste kvalitet, som er tiltænkt dagligdags brug og sammenblanding i andre drikke. 
  • Cooking grade: Matcha produceret med det formål at bruge det i madlavning. Dette betyder ikke at teen er af lav kvalitet, kun at det tiltænkte formål er anderledes.

OPBEVARING OG HOLDBARHED

The bliver aldrig rigtig ’dårlig’. Dog kan smagen blive kedelig, specielt ved forkert opbevaring af theen.

Holdbarhed kan variere alt efter hvilken type the, der er tale om. Med den korrekte opbevaring, kan en thes levetid forlænges betydeligt.

Opbevar din the tørt og væk fra fugt, samt borte fra stærke aromaer, som kaffe og krydderier.

Da theblade er af organisk materiale, kan fugt i de værste tilfælde resultere i råd og mug. Undgå sollys og forsegl theen så godt som muligt. Opbevar helst theen køligt.

Hvilken the er din favorit?

Grøn the kan i dag fås i et hav af forskellige smagsvarianter. Hos Østerlandsk Thehus tilbyder vi derfor et bredt udvalg af grøn the fra hele verden.

Vores sortiment spænder over de ypperste kvaliteter af grøn the til de mere traditionelle rene kvaliteter, aromatiseret grøn the samt husets egne grøn the blandinger.

Vi har desuden både økologiske og ikke-økologiske varianter.

Grøn the har et lavt indhold af tannin, modsat sort the. Et højt indhold af tanniner kan give en følelse af tørhed i munden, hvilket gør mange af de sorte theer ekstra velegnede til at kombinere med mælk.

Er du ikke til denne fornemmelse, så kan grøn the være et oplagt valg for dig.