Aromatiseret kaffe

Ved aromatiseret kaffe er der tilføjet ekstra aroma fra æteriske olier. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser her, da man med æteriske olier kan skabe mange nye smage og aromaer i kaffen. Hos Østerlandsk Thehus tilbyder vi blandt andet kaffe tilført aromaer som chokolade, karamel og kokos. Henover jul tilbyder vi endda en ganske populær aromatiseret julekaffe.

Mere om:

Aromatiseret kaffe

Hvad er aromatiseret kaffe?

Der er flere grundet til at din kaffe har en dejlig aroma. Den grønne kaffebønne har til en start sin helt egen aroma, hvilket er årsagen til at kaffeplantager verden rundt kan producere kaffe, som alle har deres helt egen aroma og smag. 

Når kaffebønnerne så skal ristes, kan der her opstå helt nye aromaer. Eksempelvis er en lysristet kaffe ofte lettere syrlig og smages bagerst i munden, mens en mørkristet kaffe er mere bittersød og krydret. Disse smagsforskelle opstår simpelthen naturligt under ristningen, og er derfor stadig en del af kaffens egen aroma.

Ved aromatiseret kaffe er der derimod tilføjet ekstra aroma fra æteriske olier. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser her, da man med æteriske olier kan skabe mange nye smage og aromaer i kaffen. Hos Østerlandsk Thehus tilbyder vi blandt andet kaffe tilført aromaer som chokolade, karamel og kokos. Henover jul tilbyder vi endda en ganske populær aromatiseret julekaffe.

Kan du ikke helt komme overens med de bitre noter i kaffe, så er aromatiseret kaffe måske en mulighed. De tilførte aromaer kan nemlig dæmpe bitterheden, samt tilføje en smule mere sødme til kaffen. Dette afhænger selvfølge af, hvilken aroma der er brugt i den pågældende kaffe.

Aromatiseret kaffe er for mange også et oplagt valg som dessertkaffe - netop på grund af den ekstra sødme de æteriske olier ofte bringer.

Hvad er æteriske olier?

Æteriske, eller essentielle, olier udvindes fra blandt andet blomster, blade, rødder, bark, bær, harpiks og skallen på visse frugter. Der er altså tale om koncentrerede, aromatiske planteolier, som indeholder ikke-vandopløselige organiske forbindelser.

I naturen giver de planter deres duft og smag. Olierne findes i mange varianter, da ikke to dufter eller smager ens.

Vi anbefaler hele bønner

Hos Østerlandsk Thehus tilbyder vi selvfølgelig at male din kaffe for dig, men faktisk anbefaler vi, at vores kunder køber hele bønner, når det kommer til aromatiseret kaffe. Hele kaffebønner holder langt bedre på smag og aroma, hvilket er en vigtig faktor ved aromatiseret kaffe. De æteriske olier i kaffen har nemlig ikke den samme holdbarhed, som kaffen har i sig selv.

Du kan altså derfor gemme din pose kaffe i længere tid, hvis du kun kværner din kaffe efter behov. Desuden er der intet, der slår den lækre duft af friskkværnet kaffe.

Opbevaring og holdbarhed

Som nævnt ovenfor, har de tilsatte æteriske olier ikke samme holdbarhed som kaffen i sig selv. Med korrekt opbevaring kan du dog forlænge holdbarheden betydeligt, så aromaerne bliver i kaffen så lang tid som muligt.

  • Opbevar altid din kaffe i en lys- og lufttæt beholder
  • Sørg for, at din kaffe står køligt
  • Køb og kværn din kaffe efter behov