Chai The


Østerlandsk Thehus har et stort udvalg af the fra hele verden. Vort sortiment spænder over de fineste kvaliteter af rene sorte, grønne og hvide theer til de mere traditionelle rene kvaliteter, aromatiseret sort, grøn og hvid the, Husets egne blandinger, rød 'the', spændende urte- og frug 'theer', Chai mm. Nedenfor kan læses lidt mere om Chai.

Chai er en gammel indisk drik, som er blevet drukket i århundreder. Der findes forskellige varianter af Chai blandinger og de tilsatte krydderier, som Chai er baseret på, kan også variere en anelse. Men der er et helt essentielt krydderi, der skal være tilsat for at kunne kalde denne drik Chai - nemlig kardemomme.

Den traditionelle Chai er typisk baseret på nellikker, kanel, kardemomme, the og mælk. Lidt sødt er tillige tilsat for at fremhæve krydderiernes robuste smagsstoffer.

Chai, Østerlandsk Thehus' egen blanding
Denne krydrede drik består hovedsageligt af kanel, hvidtjørn, ingefær, kardemomme, nelliker, sort peber og kronblad. Derudover har vi tilsat en sort indisk Assam the, så drikken er lige til at brygge.

Rooibos Chai, 'Østerlandsk Thehus' egen blanding
Fyldig og krydret chai baseret på Rooibos i stedet for sort the.