0

Betingelser & Vilkår


Velkommen til vores online webshop.


Nedenfor er skitseret vore handelsbetingelser, når De handler i Østerlandsk's webshop.


Aftalens parter


"Kundenanvendes om den fysiske person, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, og som ved afgivelse af en bestilling til Østerlandsk Thehus afgiver et tilbud om køb og levering af bestemte varer. Østerlandsk Thehus anvendes i det følgende både om den fysiske eller juridiske person, som ved ordrebekræftelse accepterer Kundens bestilling og som sælger de bestilte varer, og anvendes om den hjemmeside, hvorfra varerne præsenteres og bestilles.


Produktinformation


I Østerlandsk Thehus' webshop oplyses varens væsentligeste egenskaber. For yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der tages kontakt til Østerlandsk Thehus pr. e-mail butik@osterlandskthehus.dk eller telefonisk på 45 3313 1000.


Priser


Alle priserne er dagspriser og er alene gældende på bestillingsdagen. Der kan derfor forekomme prisændringer. Alle angivne priser er inklusive 25 % moms. Der tages forbehold for tryk-, taste-, og tekniske fejl mv.



Online registrering og bestilling


Kunden bærer selv ansvaret for, at de indtastede adresseoplysninger mv. er korrekte. De indtastede oplysninger registreres i vores kundekartotek.


Ordrebekræftelse


Ordrebekræftelsen afsendes automatisk, og er derfor ikke kontrolleret af Østerlandsk Thehus. Østerlandsk Thehus forbeholder sig således ret til at annullere en ordre.


Forsendelsesgebyr


Danmark - gælder ikke for Færøerne og Grønland:


35 dkk.


Køb over 500 dkk. er fragtfri.


Leveringstid


Ca. 3 hverdage. Østerlandsk Thehus bestræber sig på at sende de bestilte varer indenfor 3 hverdage efter ordrens afgivelse. Ved højtider skal der påregnes længere leveringstid.


Risikoen for hændelig undergang eller forringelse


Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i Kundens besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til Kunden.


Reklamation


Østerlandsk Thehus yder ifølge købeloven 2 års reklamationsret fra fakturadato på fabrikations- og materialefejl (mangler). DOG IKKE PÅ THE OG KAFFE, kager, chokolade, og lignende - som hører under FØDEVAREPRODUKTER. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, der direkte eller indirekte er opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Fakturaen skal fremvises til Østerlandsk Thehus i forbindelse med anvendelse af reklamationen. Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal ske til Østerlandsk Thehus inden rimelig tid efter Kunden har eller burde have opdaget manglen. I modsat fald mister Kunden sin ret til at påberåbe sig manglen. Kunden bedes angive og på forlangende vise, hvori manglen består.


Ansvarsfraskrivelse


Østerlandsk Thehus' kunder kan modtage relevant information på andre websites gennem links der er angivet på denne website. Disse websites er uden for Østerlandsk Thehus' kontrol. Østerlandsk Thehus kan derfor på ingen måde drages til ansvar for indholdet på disse sider. Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem Kunden og Østerlandsk Thehus.


Østerlandsk Thehus er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af, at de bestilte varer kommer for sent frem til Kunden, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes Kundens handling eller undladelse eller forhold, som ligger uden for Østerlandsk Thehus' kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende. Østerlandsk Thehus afgiver ikke yderligere garanti end den reklamationsret, som følger af købeloven og af den på købsdagens i øvrigt  gældende dansk præceptiv lovgivning, med mindre anden aftale foreligger på skrift mellem Kunden og Østerlandsk Thehus.


Fortrydelsesret


Meddeler Kunden Østerlandsk Thehus, at Kunden har fortrudt sit køb inden 14 dage efter levering, tilbagebetaler Østerlandsk Thehus det modtagne beløb. Gør Kunden brug af fortrydelsesretten, skal Kunden selv dække de omkostninger, der er forbundet med varens returforsendelse. Varer der returneres UFRANCO eller på efterkrav, nægtes modtagelse. Af hensyn til at kunne spore en eventuel bortkommet returforsendelse bedes Kunden benytte Post Danmark. Kunden skal returnere varen forsvarligt emballeret og i original uåbnet emballage - sammen med den originale faktura. Skriv venligst tydeligt, at fortrydelsesretten ønskes anvendt, og at varens pris derfor ønskes tilbagebetalt. Østerlandsk Thehus anbefaler, at Kunden sender varen retur som forsigtig pakke med Post Danmark. Kunden kan også fortryde sit køb ved at nægte modtagelse af forsendelsen. Returreglerne gælder alle varer solgt som fjernsalg (til private). Returreglerne gælder ikke varer afhentet i vor butik og heller ikke varer solgt til virksomheder.


Forbehold for ændringer


Østerlandsk Thehus forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de vilkår og betingelser, der gælder for denne website. Kunden opfordres derfor til løbende at holde sig orienteret, om der der sket ændringer. Der tages forbehold for eventuelle tryk-, taste- og tekniske fejl, for prisændringer og udsolgte varer samt leveringsfejl fra Post Danmark.


 


 


 


Østerlandsk Thehus


ser med glæde frem til at sende Dem de ønskede produkter.


 


Med venlig hilsen


Østerlandsk Thehus