Kaffens historie


Det er ikke så mærkeligt, at kaffen kaldes ”det sorte guld”. Få varer i verden – måske lige med undtagelse af guld, olie og ædelstene – har været årsag til så stor konkurrence, så mange intriger og spændende historier...

Kaldi og de hyperaktive geder
Ifølge legenden blev kaffens kvaliteter først opdaget af en ethiopisk gedehyrde ved navn Kaldi for mere end 1200 år siden. Som bekendt er geder altædende – men Kaldi lagde mærke til, at hans geder, efter at have spist en mængde bær fra en kaffebusk, opførte sig noget mere energisk end ellers. Han prøvede selv at spise et par af bærrene og var solgt på stedet.

Et par hundrede år senere krydsede kaffen det Røde Hav til de arabiske lande, hvor kaffen blev ristet og brygget som vi kender den idag.

Araberne
Araberne ristede bønnerne, og kort tid efter fik denne mørke og let bitre drik en tilslutning af religiøse dimensioner.
Hvor end araberne kom, tog de kaffen med: Nordafrika, landene i det østlige Middelhav og Indien.
Araberne var gode købmænd. Således gjorde de alle eksporterede bønner sterile, så modtagerne ikke skulle få den gode idé selv at begynde at dyrke kaffen.

En smugler…
Det lykkedes dem også at bevare eneret på kaffen lige indtil 1600-tallet, hvor den indiske smugler, Baba Budan, forlod Mekka med en pose friske bønner gemt under tøjet.
Babas bønner bar frugt og medførte en hurtigt opblomstrende kaffeproduktion udenfor de arabiske lande.
Snart efter nåede kaffen til Europa. Man mener, det var en købmand fra Venedig, der introducerede kaffen til italien omkring år 1615.
Hollænderne, der også var vidt omkring i verden i den tid, var hurtige til at tage konkurrencen op. De grundlagde den første egentlige kaffeplantage på deres daværende koloni, Java.
Snart bredte plantagerne sig ud over de nærliggende øer i Indonesien. Sjovt nok var hollænderne generøse til at dele ud af kaffeplanterne. De fleste højtstående adelsfolk og konger i Europa fik kaffeplanter foræret.


En smugler til…
Den franske konge Louis XIV modtog sin første kaffeplante omkring år 1714, hvor den fik en æresplads i Jardin des Plantes – den kongelige botaniske have i Paris. Adskillige år senere var en ung flådeofficer Gabriel Mathieu de Clieu i Paris på orlov fra sin post på øen Martinique, en fransk koloni i Caribien. Han så mulighederne i at dyrke kaffe på Martinique, men da han bad om et par stiklinger fra kongens kaffetræ fik han et hårdt og kontant ”Non!!!” fra kongen.
Men der skulle mere end et kongeligt afslag til at stoppe den resolutte de Clieu. En mørk nat sneg han sig ind i drivhuset i Jardin des Plantes og slap helskindet ud med en enkelt stikling.
Undervejs tilbage mod Martinique blev hans skib først overmandet af pirater og undgik derefter kun med nød og næppe et forlis i en voldsom storm. Under resten af rejsen lagde vinden sig og skibet kom kun meget langsomt afsted, hvorfor mad og drikkevand blev rationeret og de Clieu måtte dele sin beskedne vandration med sin kaffeplante.
De nåede endelig Martinique og den lille plante voksede op under bevæbnet vagt. Denne enkelte plante skulle blive forfader til ikke mindre end 18 millioner kaffebuske i løbet af de næste 50 år!


… og endnu en smugler!
I 1727 ville Brasiliens hersker have del i kaffemarkedet, men først måtte han finde en mand, der var villig til at indsmugle stiklinger fra et kaffeproducerende land. Denne mand var Oberstløjtnant Francisco de Melo Palheta – kaffebranchens svar på James Bond.

Palheta blev sendt til Fransk Guiana under påskud af at skulle løse en mindre grænsekonflikt. Efter at have set den grundige bevogtning af kaffeplanterne, besluttede Palheta sig for Plan B. Plan B var en hemmelig romance med guvernørens kone – det virkede!
Ved Palhetas afskedsmiddag i guvernørboligen fik han en smuk buket blomster – ind imellem blomsterne var stukket stiklinger fra koloniens bedste kaffebuske…

Fra denne buket udsprang verdens største kaffeimperium. I 1800-tallet oversvømmede Brasiliens enorme høst kaffemarkedet, og priserne faldt. Kaffen blev nu en drik for folket i stedet for eliten.

... og sådan har det været lige siden.