Te

Te

Te har i moderne tid været menneskets favorit drik. Te drikkes af alle mennesker i hele verden. Te er både sundt og nærende og har til tider haft nærmest kultstatus. Der er en uomtvistelig sammenkædning mellem moderne te drikning og det gamle Kina. Vi skal så langt tilbage i kinesisk historie som år 2737 før vor tidsregning. Det er herfra vi kender den mest fortalte legende om te. Det er her kendskabet til te'ens oprindelse opstod, og kendskabet til te indtagelse af denne vidunderlige og livsberigende te drik. Te'ens rejse gennem tiderne og på tværs af kontinenter har medført en radikal udvikling af nye dyrkningsmetoder, te har medført nye ritualer og innovativt tilbehør til brygning af te. Alt dette ændrer imidlertid ikke ved te'ens farvefulde oprindelse: De mest anerkendte myter og legender om te fortæller, at det var kejser Shen Nung, en lærd naturlæge, der først opdagede te'ens gode egenskaber for helbred og velvære, samt te'ens forfriskende og læskende smag, da nogle få te blade pludselig en dag faldt ned fra et træ og ved vindens hjælp tilfældigvis landede i en stor kedel med vand, som han netop havde bragt i kog. Herefter opdagede man te'ens opkvikkende egenskaber, der øgede koncentrationsevnen, te modvirkede depression og te virkede åndeligt opfriskende. Te'en opnåede hurtigt status af te urte eliksir og blev brugt som hjælp til fordøjelsen og indgik desuden som te ingrediens i hudplejeprodukter som hjælp til hudproblemer og gigt. Under Han dynastiet blev te en mere og mere populær drik og den dag i dag findes stadig antikke lakerede bakker og borde, specifikt beregnet til te, samt dekorerede og ligeledes lakerede kopper, samt tidlige porcelænsskåle til te, hvilket vidner om te'ens udbredelse og varierende brug. Ved slutningen af det tredje århundrede før vor tidsregning havde te'en udviklet sig til Kinas nationaldrik og i 332 nedskrev Zhang Yi yderst detaljeret, hvorledes te'en blev plantet, dyrket og plukket og hvorledes bladene blev behandlet inden brygning. I løbet af det fjerde og femte århundrede blev adskillige nye plantager grundlagt i dalen langs Yangtze floden og te'en var på dette tidspunkt ikke længere betragtet blot som en eliksir, men nu også som et nydelsesmiddel. Op gennem Tang dynastiet blev en ny etikette vedrørende te-drikning udviklet og strenge koder og regler opstod blandt en ny professionel klasse af såkaldte ’Te-mestre’, som indtog en yderst vigtig rolle i samfundet, nemlig som ansatte hos kejseren eller velhavende mandarinere.