Inklusive 25% moms
Midlertidigt utilgængelig
Ingredienser:
Uovertruffen og helt igennem unik hvid the
Vi er stolte af igen at have forårets høst af den efterspurgte Malawi White Antlers på hylderne igen efter flere års ventetid.
Denne hvide the stammer fra Satemwa plantagen i det sydlige Malawi, som i dag drives af 3. generation af samme familie. Plantagen har monopol på Malawi White Antlers, og genererer kun omkring 40 - 60 kg. af theen om året. Selve navnet kommer af de tørrede hvide stænglers lighed med et gevir.
Satemwa Estate producerer desuden, ud over en lang række theer, også kaffe i den seriøse ende.
Malawi White Antlers er noget helt for sig. I modsætning til de fleste andre hvide theer, består denne the hovedsageligt af de helt spæde stængler og små kviste fra theplanten, som kan høstes i det tidlige forår.
For at sikrte kvaliteten, foregår alt ved høsten af denne the i hånden. Efter høsten bliver theen forsigtig og hurtigt bragt til the-fabrikken, hvor den gennemgår en omhyggelig tørring.
Smag
Aromaen og smagen er delikat, med milde hyldeblomst, abrikos og blomstrede noter samt flygtige toner af kandiseret frugt.
Brygning
Ved brygning af Malawi White Antlers anbefaler vi vand ved en temperatur på 80 - 90°C, med en relativ kort trækketid på 2 - 3 minutter.
Theen kan med fordel brygges 3 til 4 gange igen efter første brug.
Mere the fra samme hylde
Malawi White Antlers er blandt de helt unikke smagsoplevelser, som Østerlandsk Thehus kan byde på. For jer som ønsker at udforske andre fantastiske smage og nuancer af the, i dens simpleste form, kan vi varmt anbefale vores Darjeeling Steinthal First Flush fra 2022.