Elle elsker Cool Mint


ELLE elsker cool mint te

 

onsdag 11.11.09 Af Josephine Aarkrigh

 

 

Når vi har fået lidt for mange latte’r og kopper varm kakao, eller bare har brug for noget mindre tungt, elsker vi en god kop te. Men når den sædvanlige earl grey eller grønne te bliver lidt for kedelig, må der lidt ekstra midler til. Nyeste påfund på ELLE er Østerlandsk Thehus’ Cool Mint-te, der med sin blanding af citrongræs, pebermynte, æble og lakridsrod har stor hygge-faktor og en fantastisk eftersmag. Cool Mint er en urtete, det vil sige, den er uden koffein, så den er også perfekt at drikke inden sengetid. Hvis du lader den trække de anbefalede 7-8 minutter bliver den fantastisk fyldig i smagen. Østerlandsk Thehus er indrettet med te-afdeling i det ene hjørne af butikken, hvor du ud over Cool Mint finder usædvanlige teer som chokolade, vanille, honning, grøn te med gojibær og grøn julete. Når du alligevel er derinde, må du ikke snyde dig selv for også at gå på opdagelse i deres kaffe- og chokoladeunivers. Du kan blandt andet købe lækker økologisk chokolade, diverse småkager og så laver de også gavekurve, hvilket jo kan være praktisk, når julen nærmer sig. Fortvivl ikke hvis du ikke bor i København (eller bare ligger for godt under dynen til at gå uden for en dør), du kan også købe Østerlandsk Thehus’ fantastiske produkter på osterlandskthehus.dk

 

 

Østerlandsk Thehus, Nørre Voldgade 9, 1358 København K, 3313 1000