<< Tilbage
Forside >> Tilbud og nye produkter >> Chokolade, kager mm.
Chokolade, kager mm.
Østerlandsk Thehus forhandler den fine Charlemagne chokolade.
Blandt de eksklusive chokolademagere i Belgien regnes Charlemagne i byen Herstal ved Liege. Her har chocolatier Denise Courant Bellefroid i de seneste 35 år udviklet et udsøgt sortiment af hjemmelavede, håndgjorte chokolader, som har skaffet hende internationalt ry. Charlemagne omtales i international chokoladelitteratur og forhandles i førende forretninger i Wien, Paris, New York, London, Tokyo m.v.
Det franske navn Charlemagne betyder Karl den Store, som var kejser i middelalderen og omtales, som ”den første europæer” på hvis initiativer de første universiteter blev oprettet. Denise Courant Bellefroids chokoladefabrikation foregår i et 1700-tals gods bygget af kampesten, på stedet hvor Karl den Store blev født. Derfor navnet Charlemagne. Madame bebor selv en af fløjene, medens produktionen - som varetages af omkring 20 medarbejdere - finder sted i de øvrige fløje.
Charlemagne chokolade dækker over et stort sortiment: 30 forskellige slags praliner fremstillet uden anvendelse af olie, konserveringsmidler eller kunstige farvestoffer. Der anvendes naturligvis kakao af udsøgt kvalitet og pralinerne fremstilles med bl.a. smør og tilsættes f.eks. Marc de Champagne, Cointreau, mandler, nødder og naturlige aromaer. Denise Courant Bellefroid har som pioner udviklet en metode at tilsætte naturlige smagsingredienser i chokolade. En metode som forsøges efterlignet af andre. Men har man smagt Charlemagne, er man ikke i tvivl om, at det er den ægte vare. Udover vort sortiment af praliner, anbefaler Østerlandsk Thehus i denne forbindelse Charlemagnes økologiske chokolade-bars med et kakaoindhold på over 72% i varianter som grøn the, kaffe, kanel eller ren mørk. Fra Charlemagnes store sortiment har vi også valgt at føre de håndlavede chokoladeovertrukne syltede orangeskaller, samt chokolade Mocca-bønner, som mange foretrækker til netop en kop god kaffe. Madame Denise Courant Bellefroid arbejder til stadighed med at skabe nye varianter af sine lækre chokolader. Østerlandsk Thehus vil være først med at præsentere dem for sine kunder.













